TAK FOR DET FLOTTE STEMMETAL

Valget er forbi, vælgerne har talt, og Radikale har fået et stort resultat med en fordobling af mandaterne. Med mine 483 personlige stemmer var der desværre ikke et mandat til mig. Det er jeg naturligvis ked af, for jeg mener fortsat, at jeg vil kunne give gode bidrag i den radikale folketingsgruppe. Omvendt glæder jeg mig over særdeles gode stemmetal i Solrød og Greve – til mig og ikke mindst til min gode ven, Zenia Stampe. Det viser, at den radikale politik med klima, humanisme og uddannelse har bidt sig fast i de to kommuner.

Langt størstedelen af min kampagne foregik da også lokalt med det formål at få tydeliggjort Radikales eksistens her. Det lykkedes over evne. Jeg har i valgkampen fået masser af håndtryk, likes, kommentarer, smil og klap på skulderen. Det har virkelig varmet, gjort en forskel og givet mig energien til at fortsætte. Tusind tak for det. Det samme har folkene bag mig. Uden

Lige nu er jeg træt. Meget træt. Men det går over, og jeg vil fortsætte med at arbejde for mine politiske mærkesager – i Solrød Byråd og andre steder. Og så længe, en kreds har tillid til mig som deres kandidat, er jeg mere end klar.

Tak til de otte andre kandidater på den radikale liste her i Sjællands Storkreds – og et kæmpe til lykke til Zenia Stampe og Kathrine Olldag, der blev valgt. Tak til mine politiske modstandere i de forskellige debatter, jeg har deltaget i. Tak til fruen og børnene for at bære over med rodet på mit kontor og mine mange fraværstimer. Og tak til alle jer 482 - den sidste var jo mig selv - der har sat jeres kryds ved mig.


TIDLIGERE NYHEDER