© Bo Nygaard Larsen 2019 • baseret på skabelon fra wix.com

  • Black Facebook Icon
  • Black Twitter Icon
  • Black Instagram Icon

VALG OM RADIKALT FOLKETINGSKANDIDATUR I GREVE OG SOLRØD

March 28, 2018

Der bliver afstemning om, hvem der skal være folketingskandidat for Radikale Venstre i Greve-Solrød. Bestyrelsen har indbudt til en åben proces, hvor alle medlemmer kan stille op. Indtil videre har Jeppe Trolle, Viby Sjælland, og Bo Nygaard Larsen, Jersie, meddelt deres kandidaturer.

 

Jeppe Trolle har været folketingskandidat i Greve-kredsen siden 2014 og er medlem af byrådet i Roskilde, mens Bo Nygaard Larsen er medlem af byrådet i Solrød.

 

»Jeg er sikker på, at debatten blandt kandidater og medlemmer, vil vise at Radikale Venstre er et parti, der værdsætter en åben og klar debat, som viser forskelle,« siger Henrik Gliese Pedersen, der er formand for vælgerforeningen.

 

Valget bliver afgjort mandag den 16. april, når kredsen afholder generalforsamling i Greve Borgerhus.

 

De to kandidater ser frem til en spændende generalforsamling, hvor de får lejlighed til at møde kredsens medlemmer.

 

»Det er et sundhedstegn, at kredsens medlemmer har mulighed for at vælge mellem mindst to kvalificerede kandidater, der kender kredsen godt. Uanset hvem der bliver valgt, vil et kampvalg give den, der bliver opstillet, et styrket mandat. Jeg ser frem til en levende dialog om mine politiske visioner på generalforsamlingen,« siger Jeppe Trolle.

 

Det er Bo Nygaard Larsen enig i.

»Det styrker det lokale demokrati, at vi i vælgerforeningen kan have en åben debat om, hvem der skal være vores folketingskandidat. I Greve og Solrød kommuner er der en stigende interesse for den radikale politik, hvilket vi så under efterårets kommunalvalg. Vi har en lille, men stærk vælgerforening, og jeg glæder mig til fortsat at være med til at formulere  vores politik,« siger Bo Nygaard Larsen.

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

TIDLIGERE NYHEDER
Please reload

BO NYGAARD LARSEN

BYRÅDSMEDLEM OG FOLKETINGSKANDIDAT