© Bo Nygaard Larsen 2019 • baseret på skabelon fra wix.com

  • Black Facebook Icon
  • Black Twitter Icon
  • Black Instagram Icon

KANDIDAT TIL REGION SJÆLLAND: MIN ENSOMHED SKAL HJÆLPE ANDRE ENSOMME

November 6, 2017

Af Bo Nygaard Larsen, Solrød, kandidat til regionsrådsvalget, Region Sjælland,
Radikale Venstre

 

Da jeg i januar i Kristeligt Dagblad skrev en kronik om min ensomhed, havde jeg ingen idé om, hvilken helvedsild jeg havde tændt. Hverken i mit eget indre eller hos de overraskede mange, som kunne identificere sig med mig. Selv den dag i dag bliver jeg mødt af folk, der lige vil fortælle, hvor meget ensomme de også føler sig.

 

I sig selv er det trist, at så mange har det som jeg. Omvendt opdagede jeg, at jeg med min kronik fik skabt et frirum, hvor andre ensomme kunne søge ly i visheden om ikke at være alene med ensomheden.

 

I mange år, ja, ret beset siden 12-13-års-alderen, har jeg følt mig ensom. På den måde er jeg en del af en sørgelig statistik, hvis volume alene bør nedbryde tabuiseringen af ensomheden som begreb. Ifølge undersøgelsen »Ensomhed blandt voksne«, som CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland udgav for Mary Fonden i 2014, er knap 100.000 danskere i alderen 30-59 år ensomme.

 

Og ser vi på tallene her i Region Sjælland svarer tæt på hver tiende af de 16-24-årige og de 75+-årige, at de ofte er »uønsket alene«. Spredt over alle aldersgrupper føler fem procent af sjællænderne sig ensomme.

 

Langt de fleste er uden for arbejdsmarkedet eller har ingen anden social relation at knytte sig til. Men en restgruppe har netop et job og kan også i fritiden være en del af et fællesskab. Denne restgruppe tilhører jeg.

 

Trods arbejde, valgkampe til både byråd og region samt en familie med hustru og fire børn sidder min ensomhed altid med ved bordet. Den vil ikke slippe sit tag i min sjæl, der i de værste perioder bliver forpint på en måde, så jeg reelt kun kan fungere ved at hoppe tilbage til barndommen, hvor de første tegn på ensomhed poppede op.

 

For nogle ensomme handler det om et familieliv med få samtaler og en svag social kontakt. Sådan var min opvækst så langtfra, hvilket blot er med til at forstærke paradokset og gøre billedet af den ensomme cowboy mere mudret. For hvis blot kategoriseringen var ligetil, ville løsningen givetvis være det samme. Men ensomheden har ingen lukketid, og den holder sig ikke for fin til at snige sig ind på den mest aktive.

Ensomhed har ingen lukketid. Læs min kronik her

 

Måske det netop er forklaringen på, hvorfor vi ensomme er så svære at håndtere for det offentlige system. Ham eller hende, der sidder på bænken eller kommer på en varnestue er så nem at spotte og dermed hjælpe. Men for vi andre, der i så mange henseender er velfungerende, er det anderledes. Nogle af os har det sådant set fint med vores ensomhed. Eller, som en konstaterede under et foredrag, så havde jeg vel bare accepteret det som en slags livsskæbne eller grundvilkår i min tilværelse.

Og det har jeg. Jeg har mine mørke dage, hvor jeg tror mig glemt af alt og alle, og selvom jeg ikke gemmer mig under en dyne eller andre dunkle steder, går jeg rundt med en følelse af forladthed. Det er så hårdt, at de færreste forstår alvoren.

 

Der er forskellige former for ensomhed, ligesom der er forskellige former for diagnoser og sygdomme. Men selv de mildeste af dem gør jo ikke det bedre for den ramte. Derfor er der behov for at se på, hvordan vi som system kan blive bedre til at afhjælpe ensomheden. Ganske vsit kan mange ensomme passe et arbejde og kan også som sådan indgå i visse sociale relationer.

 

Men det grundlæggende billede er en stor gruppe mennesker, der føler sig udenfor det meste. Det forringer de kompetencer, de nu engang har, og har de tilmed diagnoser (som jeg tit har mistænkt mig selv for at have), kan det gå helt galt.

Ensomhed har ingen lukketid. Læs min kronik her

 

Region Sjælland skal afsætte flere midler til af få belyst ensomheden og komme med forslag til, hvordan vi kan gøre noget ved den.

 

Værst af alt er, at disse mennesker ikke har en stemme i debatten. De færreste tør indrømme, at de ikke har nogle bedste eller nære venner, hverken til fodboldkampe, til shoppingture eller til de alvorlige samtaler i livet.

Derfor har langt de fleste af disse ensomme ingen stemme i debatten, men er i det store og hele overladt til sig selv. Derfor stiller jeg min røst til rådighed. Jeg har vredet al stolthed af mig flere gange og hjælper gerne andre til det samme. Det er en af grundene til, at jeg på stiller op til regionsrådsvalget for Radikale Venstre i Region Sjælland. Vi er ensomme, ikke andenrangsborgere.

Ensomhed har ingen lukketid. Læs min kronik her
 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

TIDLIGERE NYHEDER
Please reload

BO NYGAARD LARSEN

BYRÅDSMEDLEM OG FOLKETINGSKANDIDAT